Erfaren Bogholder søges til vores team

Plats

Denmark - Vorbasse

Har du stærk erfaring med bogholderi, regnskabsudarbejdelse, rapportering og kreditforsikring?Er du struktureret, og på samme tid kan se dig selv arbejde tværgående mellem afdelinger med varierende opgaver inden for økonomi og controlling, samt ad hoc?


Har du let til smil, og trives i en uformel organisation, hvor du får et vigtigt ansvar, og arbejder tæt sammen med ledelsen?
Bøjsø Døre & Vinduer er kendt for deres highend produkter som leverandør af koblede vinduer og døre til ældre, historiske og stilfulde ejendomme. Med øje for det originale forener Bøjsø det klassiske håndværk med det moderne, når de producerer specialfremstillede vinduer og døre i kompromisløs kvalitet.

Se mere på Bøjsøs hjemmeside

Jobbet
Den nuværende bogholder, har valgt at gå på pension til sommer, hvorfor stillingen nu bliver ledig. Stillingen er bred – næsten ”blæksprutteagtigt” og indeholder bl.a. nedenstående ansvarsområder.

- Bogføring generelt

- Fakturering af kunder

- Kreditforsikring, kreditvurderinger, bogføring af debitorindbetalinger samt rykning af debitorer

- Afstemning af kreditorer, bank og kasse mv.

- Periodiseringer og afstemninger til regnskabskonsolidering

- Lønforberedelse, herunder timeløn og gager efter gældende overenskomster.

- Ad hoc.

Om dig
For at lykkes med succes i rollen har du god erfaring fra en tilsvarende rolle. Du har især god erfaring med kreditforsikringer etc.
Hvis du har kendskab til bogholderi fra en produktionsvirksomhed, er det en fordel men ikke et krav

Som person er du bl.a.:

Struktureret; du planlægger, følger op på egne ansvarsområder og overholder deadlines - din strukturerede tilgang smitter positivt af på resten af organisationen.

Selvstændig og selvkørende; du kan drive og motivere dig selv

Teamplayer; du tror på at succes er noget man skaber sammen

Bøjsø kan tilbyde dig
Et spændende job i en veletableret virksomhed, der en del af det børsnoterede selskab Inwido (en af Europas førende vindueskoncerner). Her har du en god mulighed for at udnytte dine kompetencer, og sammen med dine kollegaer skabe en spændende arbejdsdag.

De tilbyder en fornuftig gage pakke med pensionsordning.
Derudover har de en sundhedsordning samt rabatordning. Bøjsø har en intern kommunikationsplatform til kommunikation mellem ledere og medarbejdere.


Praktiske forhold
Arbejdsstedet er i Vorbasse, beliggende på Højagervej 5-7, 6623 Vorbasse.
Du har bopæl i fornuftig kørselsafstand til Vorbasse, men god fleksibilitet tilbydes.
Tiltrædelse efter aftale, men det ønskes, at deres nye kollega kan starte senest til maj, hvis dette er muligt.

Ansøgning og kontakt
Denne rekruttering varetages af Christian P. Meldgaard, Intelligent Advice.

Skulle du have spørgsmål til stillingen så ræk endelig ud til Christian. CV og ansøgning skal sendes via stillingsopslaget på www.intelligentadvice.dk

Christian kan fanges på 22 36 57 77 eller mail [email protected]

Siden 2017 har Bøjsø været en del af det børsnoterede selskab Inwido. Inwido forbedrer indeklimaet med vinduer og døre. Som Europas førende vindueskoncern, er det Inwidos mål at udvikle og sælge markedets bedste, skræddersyende vinduer og døre igennem en decentraliseret struktur med fokus på konsumentmarkedet, for at sikre langsigtet, bæredygtig vækst – enten organisk eller via opkøb. Inwido udgøres af 35 forretningsenheder og beskæftiger ca. 4.700 medarbejdere i 12 lande. I 2024 omsatte Inwido for 8,8 milliarder SEK og havde en operationel EBITA-margin på 10,8%. Inwido har været noteret på Nasdaq Stockholm siden 2014. Du kan følge Inwido´s rejse på LinkedIn og www.inwido.com